top of page
Søg

Derfor er der brug for Økonomiskolen

Formålet med Økonomiskolen, er:

  1. At tage udgangspunkt i tidens kriser og anskue dem fra forskellige perspektiver, for bedre at kunne belyse og forstå kriserne samt at udforske diverse handlemuligheder.

  2. At demokratisere og afmystificere diskussioner om økonomi, og gøre dem mere tilgængelige for interesserede mennesker med eller uden en økonomi-faglig baggrund.

Økonomi skal ikke kun være for de indviede

Det kan være svært at indgå i en diskussion om økonomi. Når man uddannes som økonom, er noget af det første man lærer sproget. Der findes et væld af antagelser om hvordan økonomien hænger sammen, som man skal kende, og det findes også adskillige begreber som ofte er defineret med en særlig præcision.

  • Fordelen ved at udvikle og anvende standardiserede antagelser og begreber er, at økonomer let kan drøfte økonomiske problemer med hinanden, og begrænse risikoen for misforståelser.

  • Ulempen er, at det kan reducere vores forståelse af virkelighedens komplekse økonomi, hvis ikke-økonomer ikke kan deltage i diskussionerne og hvis afvigelser fra de standardiserede antagelser udelukkes fra diskussionerne.

De fleste undervisere på de økonomiske institutter vil højst sandsynligt også erkende, at der kunne gøres mere for at lære kommende økonomer at formidle til ikke-økonomer.


Begreberne er ikke nødvendigvis kontroversielle, så længe folk kender dem og den kontekst de anvendes i. Man kan dog let foranlediges til at tro, at et begreb som ”arbejdsudbud” er ensbetydende med ”jobskabelse”, hvis man ikke forstår hvad arbejdsudbud præcist betyder og hvilke sammenhænge, der antages når begrebet arbejdsudbud tages i brug.


Antagelserne bag økonomiske teorier og modeller kan være mere kontroversielle. De udtrykker ofte videnskabsfilosofiske, etiske og/eller teoretiske positioner, som alle har blinde vinkler. Fordi de alle indtager en position og har blinde vinkler, er der behov for at understrege og udfolde den mangfoldighed, som findes i forskningsverdenen inden for og på tværs af videnskabelige discipliner.


Desværre kan man i den offentlige debat om økonomi i Danmark få det indtryk, at økonomi er en teknisk disciplin karakteriseret af høj grad af konsensus. Disse idéer om konsensus tager ofte udgangspunkt i dominerende positioner inden for det man kalder "mainstream økonomi". Ikke-mainstream økonomi (nogle gange kaldet heterodoks- eller pluralistisk økonomi) undertrykkes til gengæld strukturelt, ifølge Mohsen Javdani & Ha-Joon Chang (kan læses her, 2019). Det sker både i den økonomiske vidensproduktion, via økonomiske institutter og økonomiske tidsskrifter (ifølge forskning fra 2019 af Nobelprisvinderen James Heckman, som han bl.a. fortæller om i dette interview), og i den økonomiske politik, via regnemodellerne og de økonomi-uddannede medarbejdere i bl.a. finansministerier og centralbanker (se fx Jesper Jespersen, 2015). Den strukturelle undertrykkelse af ikke-mainstream økonomi, mener vi begrænser forståelsen af tidens kriser samt forskellige handlemuligheder. Dominerende perspektiver skal ikke stå alene, men sammenholdes med alternative analyser rodfæstet i mangfoldigheden i både den økonomiske såvel som relaterede videnskaber.


For bedre at kunne forstå tidens kriser er der behov for at afmystificere og demokratisere diskussioner om økonomi. Og for at afmystificere og demokratisere økonomi, er der behov for Økonomiskolen og mange flere tilsvarende initiativer.


Vi glæder os til at udforske kritiske perspektiver på tidens kriser sammen med dig på Økonomiskolen.


126 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page